Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Beskrivelse

Gratis entre hvis man har et veterankort!

Langelandsfortet var et bemandet fort under Søværnet indtil 1993, og er nu museum. Det blev anlagt i 1953 med henblik på at overvåge og i krigstid hindre fjendtlige skibes passage gennem Langelandsbæltet. Midlet hertil var 4 kanonstillinger udrustet med 150 mm kanoner. Fortets kanonstillinger havde bl.a. til formål at stoppe russiske minestrygere og dermed beskytte de minefelter, som det ved optakten til en krig var hensigten, at Søværnet skulle udlægge for at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt.

Museet har udstillinger i fire bunkers under jorden og derudover fire kanoner, fly, torpedoer, søminer, en minestryger og ubåden ‘Springeren’, der var Søværnets sidste ubåd i vandet, inden ubådsvåbnet blev nedlagt i 2004.

 

Yderligere information

Kategori

Seværdigheder

You've just added this product to the cart: