- Beskrivelse
- Yderligere information
Beskrivelse
KRIGSMUSEET TILBYDER VETERANER 20 % RABAT
Fra 1. januar 2019 får veteraner og Forsvarets personel adgang tilKrigsmuseet til nedsat pris. Tidligere har indehavere af Veterankort fået gratis adgang til museet på Flagdag 5. september, men ordningen udvides nu til at give 20% rabat på entrébilletter til veteraner og en ledsager på alle museets åbningsdage.
På museet kan man blandt andet opleve udstillingen Den Fjerne Krig, der følger en dansk soldat fra drengeværelset til Afghanistan og tilbage til Roskilde Lufthavn. Uniformer, våben og førstehjælpsudstyr blev hentet hjem af ISAF Hold 10, der var i Afghanistan i efteråret 2010. Formålet med udstillingen er at gøre soldaternes hverdag håndgribelig for gæsterne. Det betyder også at man må røre næsten alle genstande i udstillingen, og på den måde komme så tæt som muligt på hverdagen i en militærlejr.
Udstillingen gengiver dermed en dansk militærlejr i Afghanistan så virkelighedsnært som muligt, og den giver en fornemmelse af, hvad det vil sige at være udsendt.
”Vi oplever ofte, at tidligere udsendte til Afghanistan og Irak besøger udstillingen sammen med pårørende, for at give dem et indblik i hverdagen som udsendt. Vi synes, det er nærliggende, at en gruppe gæster, der om nogen kender til krig – og til konsekvenserne af krig – skal have lettere adgang museet.” siger museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen.
Krigsmuseet byder også på indblik i Danmarks krige fra 1500-tallet til i dag og om livet i flåden. Og så udstiller Krigsmuseet også genstande, der er helt særlige for museets samlinger; blandt andet verdens eneste komplette uniformsæt fra den amerikanske borgerkrig, samuraisværd og -udrustninger og andre enestående genstande.
Rabatten gælder for indehavere af veterankort udstedt af Forsvarsministeriet Personalestyrelse og Identitetskort til Forsvarets personel samt kortholders ledsager. Rabatten gælder almindelige entrébilletter til museet og gyldigt kort skal fremvises ved køb af billet.
Yderligere information
Kategori | Seværdigheder |
---|---|
Geografi | Sjælland |