Erhvervslivet og kommunerne skal støtte bedre op om Danmarks udsendte

Erhvervslivet og kommunerne skal støtte bedre op om Danmarks udsendte

7. august 2023

Af Jimmi Schoubo Povlsen

Om en lille måned falder den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Hvert år den 5. september har vi som samfund mulighed for at vise vores dybfølte taknemmelighed og anerkendelse for de danske mænd og kvinder, der har gjort og stadig gør en kæmpe indsats for vores land og i verdens brændepunkter. Men vi kan gøre endnu mere.

Derfor opfordrer jeg både erhvervslivet og kommunerne til at at støtte op om flagdagen og markere denne dag på en særlig måde.

For eksempel kan erhvervslivet bidrage ved at tilbyde særlige jobmuligheder til danske veteraner i deres områder. Det er en fantastisk måde at anerkende deres indsats på og vise, at vi som samfund stadig står bag dem. Det er vigtigt, da nogle af vores veteraner lider af senfølger som resultat af krig, og der er derfor mange, som måske ikke er i stand til at besætte almindelige job eller fuldtidsjob. Så ved at tilbyde særlige fordele kan vi hjælpe veteranerne med at lette byrden, de bærer på, og vise vores taknemmelighed for deres opofrelse.

Samtidig vil jeg opfordre kommunerne til at højtideligholde flagdagen den 5. september på en værdig og betydningsfuld måde. Her kunne man eksempelvis arrangere mindesmærker og ceremonier samt lave en større festdag ud af det, og informere i større omfang end man gør i dag.

Lad os sammen markere denne dag med respekt og anerkendelse for vores helte, der har kæmpet for Danmarks sikkerhed og frihed. Lad os mindes dem, der ofrede alt og aldrig kom hjem, og lade deres pårørende vide, at vi står sammen med dem.

Som en person, der selv arbejder med at hjælpe skadede soldater og veteraner, ved jeg, hvor stor betydning det har at føle sig anerkendt og støttet af samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager del i at hædre vores veteraner og mindes dem, der har ofret deres liv for vores og andre menneskers frihed.

Lad os sammen gøre flagdagen til en festdag, hvor vi viser vores taknemmelighed og respekt for vores veteraner. Lad os samles som samfund og vise, at vi står sammen om at ære dem, der har gjort en kæmpe indsats for Danmark.

 

Læs mere ved informationen 

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *